| 1: | Lør | 05.09.2026 | kl. 10:00 | - |
|
Uge 36 | Høje Kolstup Ungdomsklub |
Stafet for Livet!
Hvad er det?
Stafet For Livet er et 24-timers lokalt event arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, hvor deltagere går eller løber i døgnet for at fejre livet, mindes dem, der er tabt til kræft, og samle penge ind til fordel for kræftsagen.
Ingen skal kæmpe alene. Har du et par timer, et døgn eller bare lyst til at hænge ud med energi, hygge og musik? Stafet For Livet er ikke en sportspræstation, men handler om at stå sammen i kampen mod kræft – uanset om du vil gå en masse eller få runder, løbe langt eller bare lidt, rulle eller bare heppe fra sidelinjen med en sodavand.
Vi samler et hold unge fra Ung Aabenraa om at fejre livet og støtte dem, der har brug for det.
Der vil døgnet igennem være masser af fed stemning, musik og hygge. Ikke mindst til lysceremonien, som er en smuk og rørende stund, hvor vi tænder lys for dem, vi savner, og dem, der kæmper.
Tag dine venner, din kæreste eller måske hele klassen under armen og tilmeld jer. Det er ganske gratis og kræver ikke andet, end at du har lyst til at stå sammen med andre i kampen mod kræft.
Spørgsmål? Kontakt Uffe, som står for holdet på dagen. Tlf. 2016 5541. Eller mail: ulei@aabenraa.dk
